Mødepligtig og fleksibel. Idérig og humoristisk. Glad og positiv. Til dagligt arbejder jeg som Projektassistent i en forsyningsvirksomhed.
Bemærkning vedr. tøjmodeljobs; jeg bruger størrelser mellem 40 og 44. Da der er store størrelsesforskelle mellem tøjmærker, kan det være en god ide at have flere sæt med.
Bærer briller, men kan sagtens udføre opgaver uden. Meget god stemme som er velegnet til speak-opgaver; telefon, radio, GPS, TV og tegnefilm. Amatørrevy-skuespiller gennem mange år (hovedsagligt satire) og en glimrende imitator.
Jeg har været hos JS i mange år og mine opgaver har indtil videre været tøjmodel, portrætfoto, situationsfoto til ugeblade, fagblade og tidsskrifter, reklamefilm på internettet, børnefilm på DR, håndmodel i TV-reklame for Danske Spil og en birolle i Thomas Vinterbergs film Jagten.